• tyge97

Landsbyerne er Danmarks DNA

men er kirken parat til at påtage sig et medansvar for en sund og livskraftig udvikling?

Vita Andreasen, sognepræst ved ”De 4 kirker”

og præst for ”Kirken på landet” i Fyns Stift.

via@km.dk www.4kirker.dk


Hvad skal der fortælles om vores landsbyer og landsbykirker i 2025?

Kirken skal være en integreret del af livet på landet, og det bliver den kun ved at tage del i den levende samtale om landsbyens fremtid.



Midt i diskussioner om urbanisering og fraflytning ser vi tegn på det modsatte kaldet ”rural renæssance”. Livet på landet får en renæssance, og det er særligt børnefamilier og folk i den tredje alder, der opgiver storbylivet for i stigende omfang at bosætte sig på landet. Bosætning er den største udfordring, som landsbyerne slås med. Spørgsmålet er, om kirken på landet vil gøre sit til, at landsbyen bliver et attraktivt sted at bo, eller om kirken lukker sig om sig selv. Praktisk talt vil ingen af med kirken i landsbyen, men alle venter på, at kirken tør tænke mere bredt om kirkens rolle både indenfor og udenfor murene. Her kommer nogle bud på, hvordan kirke og landsby ”får øje på hinanden”. Kun de landsbyer, der har noget at byde på, overlever på længere sigt. Spørgsmålet er: ”Hvad fremtidssikrer en landsby?” Og vil kirken lege med? Hvad kan der fortælles i 2025?


Den blå firkant – det giver identitet at navngive et område

For knap ti år siden ”fusionerede” fire små sogne/landsbyer Føns, Ørslev, Udby og Husby i Middelfart provsti, så der nu kun er ét fælles menighedsråd. Økonomisk, ressourcemæssigt og menneskeligt er det en kæmpefordel kan alle se i dag. Området fandt et fælles navn: ”De 4 kirker”, som går igen på hjemmeside, facebookgruppe, i annoncering og i nyhedsbreve. Det gav fælles identitet og selvfølelse. Der skulle nu ”kun” være gudstjeneste i en af kirkerne hver søndag, at kirkegangsprocenten steg. Med tiden blev søndagsgudstjenesterne suppleret med hverdags-gudstjenester, som I sikkert kender det: pizzagudstjeneste, pilgrimsvandring med afsluttende gudstjeneste, solnedgangsgudstjeneste, strikke-gudstjeneste og kristen meditation.

De 4 kirker indgik i 6xlandsby&kirke projektet. Det var nyt og spændende for menighedsrådet at invitere til dialog udenfor kirkens snævre kreds, og der blev efter et forberedende møde mellem borgerforening, beboerforening, lokaludvalg og menighedsråd indbudt til borgermøde. I disse indledende samtaler opstod tanken, at stedet måske skulle have endnu et navn, som kunne være med til at klargøre identiteten, og da området ligger ganske smukt langs det blå Lillebælt og tæt på Trekants-området, så opstod idéen at navngive området: ”Den blå firkant”. Næste skridt var at arbejde videre med identiteten, sammenhængskraften og at opbygge en fælles kommunikations platform, så kræfter kunne lægges sammen, og så nye initiativer kunne få medvind, uanset hvor de kom fra. Mange ville gerne at tærsklen til middelalder kirkerne skulle gøres lavere, og at kirkerne kom mere i spil, så projektet resulterede også i, at en gruppe kvinder nu mødes en formiddag om ugen til afspændingsgymnastik i Udby kirke. Menighedsrådet følger nu op og arbejder sammen med arkitekt Anna Mette Exner på at få lov til at tømme tårnrummet for bænke, så der kan skabes et ”nyt rum” i kirkerummet, så kirken også kan blive et mødested i dagligdagen for forskellige grupper.


Når kirke og landsby trækker på samme hammel – om mobilisering og organisering.

I Nordfyns kommune i Bogense provsti findes også et naturskønt område, Skovløkken kaldes området med de tre landsbyer: Østrup, Gerskov og Skeby. Menighedsråd og lokalråd indbød til borgermøde på Skovløkke Skolen. Man mødte talstærkt op: foreninger, skolefolk og erhvervsfolk. Det var ikke lange dagsordener der mødte deltagerne, men ice-breakers kickstartede samtaler på kryds og tværs. I en legende tilgang til hinanden og med afsæt i kærligheden til stedet, blev der etableret mere end 15 kaffegrupper. Processen måtte ikke strande hos menighedsråd, lokalråd eller i travle forenings-bestyrelser, så de fremmødte blev opfordret til at danne kaffegrupper ud fra egne interesser. Lokale ildsjæle tilhørende forskellige borgergrupper blandede sig med hinanden og fandt sammen på nye måder, og de forpligtede sig på at mødes over en kop kaffe hjemme i et privat hjem. De mange grupper havde bl.a. lyst til at arbejde med bedre mobildækning, cykelsti langs Odense Fjord til Klintebjerg Havn, multibane for unge, genåbning af kirkestier og events hvor landsby og kirke fandt sammen. Og stort set alle grupper arbejder stadigvæk videre. Kaffegrupper er en meget uformel organisationsform – et vækstlag, hvor idéerne og energien kommer nede fra.


Flere eksempler på samskabelse - kaffeklubber som landsbyernes nye vækstlag

For nogle år siden lykkedes det lokalbefolkningen i Verninge i Assens provsti at fastholde, at de ville bevare deres skole, så de kendte allerede til mobilisering og organisering. Der var tre tydelige aktører: Verninge kirke, Verninge skole og Borgerforeningen for Verninge og omegn. Borgermøderne blev afholdt på skolen, og der blev nedsat kaffegrupper. Den idé som samlede de fleste borgere var at købe den gamle kro på byens centrale plads midt i byen med henblik på at skabe et fælles mødested for alle. Det bliver spændende at se, om sammenholdet er så stort, at det vil lykkes. Samskabelse kaldes det, og det viser sig ofte, at næste skridt er, at også provsti, stift og kommunalbestyrelse kommer med i processen.

Det sidste område var Salbrovad også i Assens provsti. Situationen var her, at et tresogns pastorat: Sandager, Holevad og Barløse kort forinden var blevet sammenlagt med Turup sogn til et nyt firesognspastorat med fælles præst. Der var to menighedsråd, og i Turup var der et bylaug, og i tresognspastoratet fandtes Salbrovad lokalråd. Det viste sig at være meget relevant med et udviklingsprojekt her. Helt konkret fordi der på ingen måde var en fælles historie eller en fælles identitet. Hvad skulle man med hinanden? Det nye firsogns pastorat svarede på grund af sammenlægningen til skoledistriktet, og det blev vigtigt for processen, for i projektperioden fik alle en fælles udfordring, da politikerne varslede, at de ville lukke den lokale Salbrovad skole, og denne ydre trussel om skolelukning skabte sammenhold og mobilisering. Foranlediget af udviklingsprojektet gik bylaug, lokalråd og de to menighedsråd sammen, og i et tæt samspil med forældregruppen på skolen skrev de med præsten som pennefører et høringssvar til kommunen. Det bliver i fremtiden spændende at følge om området knytter til ved en fælles spirende identitet og nogle erfaringer med mobilisering. Det vil være oplagt at fortsætte med at mødes og at nå til at lave et rigtigt borgermøde med nedsættelse af kaffegrupper. Gevinsten ved at begynde at trække på samme hammel er stor. Kaffegrupperne kommer i bedste fald til at virke som små ”tingsteder”, der bliver kirkens og landsbyens vækstlag. NÅR TO, TRE ELLER TOLV ER TIL STEDE, SÅ SKER DER NOGET.


”De 10 bud” – gode råd til landsbyens/ landbykirkens overlevelse.

Landsbyerne er Danmarks DNA. Kirken skal tage medansvar for at generne bliver livskraftige, vitale og fulde af liv til glæde og inspiration for hele Danmark - også byerne med dens kirker. Her kommer de ”10 bud”:

  1. Tænk ud af boksen – menighedsrådet alene kan ikke løfte opgaven – men menighedsrådet kan være igangsætter

  2. Undersøg hvilke stærke aktører der er i jeres område – tænk også gerne erhvervslivet med – inviter til et første indledende møde

  3. Inviter til borgermøde – gerne bredt og med prikkerunde og lad en landsby/kirkeudvikler lede slagets gang - lad alle idéer komme frem

  4. Etablér kaffegrupper og lad dem arbejde som selvstændige idéudviklingsgrupper i hjemmene

  5. Hvad er karakteristisk for jer? Find en fælles identitet og navngiv gerne jeres område.

  6. Mobilisering og organisering kræver et helikopterperspektiv. Hvem skal sidde i helikopteren/styregruppen, og hvordan skabes en fælles kommunikations platform?

  7. Lad processen inspirere til forandringer i kirkens organisatoriske liv: fusionér evt. menighedsråd, lav administrative fællesskaber på tværs af sognegrænser mht. økonomi, personaleledelse og kordegne opgaver. Lav fælles ansættelser f.eks. kirke- og kultur medarbejdere og/eller lokalfinansierede præster. Bak op om lokal bosætning. Lad de lokale præster bo i de lokale præstegårde, men lad dem samarbejde i teams. Lad også andre faggrupper arbejde i teams.

  8. Lad processen inspirere til forandringer i kirkens indre liv: brug de smukke gamle kirker mere mangfoldigt. Tag f.eks. én af provstiets kirker ud af almindelig brug og gør den til ungdomskirke og ansæt en provsti ungdomspræst. Brug flere penge på ekstra musik ved nogle af kirkeårets særlige gudstjenester og etablér et kirkekor. Det skal kunne mærkes, at kirkens indre liv med forskelligartede gudstjenester er en elsket kerneydelse

  9. Tænk grønt, bæredygtigt og globalt. Knyt til ved kommunens events, her i Middelfart kommune f.eks. Naturens dag. Samarbejd med de lokale gårdbutikker og erhvervsvirksomheder. Udnyt at kirken er global. Invitér ungdomsgrupper fra andre lande på besøg. Lav udveksling, skab venskabsmenigheder og lav indsamlingsprojekter.

  10. Lav et årligt ”Brush up”: Hvor langt er I kommet? Hvad bliver ikke til noget, og hvad vil I gå videre med?


1 view

Præst for 'Kirken på landet' 

i Fyns Stift

Vita Andreasen 

Ronæsbrovej 18., Føns

5580 Nørre Aaby

Tel 40428740

via@km.dk

Facilitator for 'Kirken på landet' 

Tyge Mortensen 

Rudmevej 80

5750 Ringe

Tel 60915845

tyge@kreativproces.dk